Hun blev født i 1643 – eller var det 1642? Vi ved det ikke, kirkebogen må være brændt, for der står ikke noget om det nogen steder. Men født blev hun! Den lille Maren Grubbe, der siden kaldte sig Marie. Hun blev født på Havreballegård ved Århus og kom senere til at bo på herregården Tjele ved Viborg, hvor hendes far, Erik Grubbe, snart involverede sig i et ikke-ægteskabeligt forhold til en simpel kvinde, Ane Jensdatter. Med hende fik han endnu en datter, Anne, der blev tredje i rækken af døtre.
Marie kom siden til en slægtning i København, hvor hun fik opdragelse og dannelse, der kunne godtgøre, at hun med ægteskabet til Fredrik III uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, kom ind i kongehuset. Forholdet mellem de to unge blev dog langt fra langt og lykkeligt, kun 24 år gammel blev hun sendt hjem til faderen på Tjele med ”tak for lån”. Marie blev gift igen – og skilt igen for endelig at slå sig til ro med sin karl og kusk, Søren Møller Sørensen, der på trods en noget rå og kradsbørstig natur, var den mand, der endelig vandt Maries hjerte.
75 år gammel, døde hun døde glemt og fattig på Falster, hvor hun og Søren drev et færgested gennem en årrække.
Efter Maries anden skilsmisse var den gamle Erik Grubbe vidende til to svigersønners kamp om arven efter ham. Den ene var Palle Dyre, Maries 2. fraskilte mand, der mente sig berettiget til en del af arven, den anden var herremanden og adelsmanden, Jørgen Arenfeldt til Rugård ved Ebeltoft, der var enkemand efter Erik Grubbes ældste datter, Anne Marie. Erik Grubbe døde, godt 80 år gammel, træt af ævl og kævl. Arven gik til de to svigersønner.
En bevægende historie om ungdommens håb og forelskelse, den voksne kvindes selvstændige vovemod og trods, og en gammel, slidt kones sorg og død.
