Leonora Christian blev født på Frederiksborg Slot i 1621 som datter af Christian IV og Kirsten Munk. Allerede 8 år gammel blev hun trolovet med greve Corfitz Johan Ulfeldt, der var hofjunker hos kongen. Samtidig med denne lykkelige begivenhed, var en lang, højrøstet og uforsonlig ballade årsag til skilsmissen mellem kongen og Kirsten Munk, der rasende og desillusioneret forlod Frederiksborg Slot, hvor én af hendes hofdamer nu overtog pladsen ved kongens side.
Livet gik videre for Leonora Christina, der i ægteskabet med Ulfeldt fik en ligeværdig partner, når det gjaldt pragtudfoldelse, ærgerrighed og magt. Men i ham fandt hun også en ligeværdig begavelse og dannelse. De to bandt ubristelige bånd, vævet af kærlighed og hengivenhed, der trods mange og svære prøvelser, holdt livet ud. Leonora Christian beretter i fortællingen om de lykkelige år i ægteskabet, om hendes glæde ved at udfolde sig ved hoffet, men også om sorgen ved at miste sin mand og sine børn og siden glæden over at blive genforenet med de børn, der var i live, da hun forlod ”Blåtårn” efter 22 års fangenskab dér.
