Hun græd meget. Så meget, at det kneb kunstneren at male det billede, der skulle sendes til Danmark som det officielle billede af hende. Det skulle gerne være et portræt, der gav indtryk af en attraktiv, ung prinsesse. Netop sådan en ung kvinde, som det danske kongehus kunne ønskede som Danmarks næste dronning og mor til en levende kronprins. Men hun græd meget, så det var med nød og næppe, at billedet blev færdigt til tiden.
Hun blev godkendt, gift ved stedfortræder og sendt af sted til sit nye fædreland, hvor den 17-årige Christian VII ventede. Her blev hun gift på ny og to år efter det overdådige bryllup på Christiansborg Slot, blev den lille, nye prins født. Han levede og snart kom kongens livlæge, Struensee til at gøre sin indflydelse gældende i barnekammeret, hvor han forelagde de nyeste, moderne opdragelsesmetoder for den unge dronning.
Forelskelsen i den modne, karismatiske og begavede livlæge var en realitet, og forholdet udviklede sig til både et nært venskab, hendes dybe hengivenhed – og en lille piges fødsel på Hirschholm Slot i Hørsholm.
”Et kongeligt barn var avlet af en tysker! Hun ventede hans barn, - med barnet knuste de fremtiden.”
I april 1772 mødte Struensee døden på skafottet på Øster Fælled i København, knust af sine modstandere. Caroline Marthilde fandt sit eksil i slottet i Celle i Hannover, hvor hun døde knap 25 år gammel.
