Anna Sophie Reventlow "dronning til venstre og højre hånd"
I 1712 deltog storkansler og greve Conrad Reventlows smukke, unge datter, Anna Sophie, i et maskebal på Koldinghus, hvor Frederik IV opholdt sig, medens pesten rasede i København. Mødet mellem de to blev skæbnesvangert for dem begge, den belevne, kvindeglade, erfarne konge og den unge komtesse fra Clausholm ved Randers.
Anna Sophie tænker i fortællingen tilbage på sit liv: På barndommen og den strenge opdragelse hos en stærkt religiøs mor og en livskraftig, men fraværende far. Hun tænker ikke mindst tilbage på sin store kærlighed til kongen og på deres mange døde børn, der bragte parret stor sorg.
Vi befinder os i en tid, hvor pietismen vandt indpas Danmark og, hvor de mange ulykker, der ramte landet, blev set som en straf fra Gud over menneskets synder, der også blev sat i direkte forbindelse med kongens bigami.
Anna Sophie længes efter sine børn
”Gud gav og Gud tog i det samme værelse, hvor barneseng og vugge stod tomme. Otte små gled af hendes skød og straks stjal Gud dem igen…..”
En bevægende og levende fortælling om en konges kærlighed til den unge, adelige pige, der skulle blive Danmarks eneste ikke fyrstelige, kronede dronning. Efter Frederik IV død forviste landets nye konge, Christian VI, sin stedmoder til barndomshjemmet Clausholm, hvor hun døde i 1743, 50 år gammel.
”Kapellet i Roskilde Domkirke vender mod vest. Der, hvor dagens sidste stråler smykker hendes kiste. I gitterlågen sidder endnu Trollernes varetegn, den sorte trold. Kongen har ønsket, at Satan selv vogter hendes grav!”
