Da den lille adelsfrøken blev født i 1643, anede ingen, at hun skulle blive én af danmarkshistoriens kendte kvindeskikkelser. Med sit rebelske sind og usædvanlige mod, har hun inspireret til nogle af dansk litteraturs perler: St. St. Blichers ”En landsbydegns dagbog”, J.P, Jacobsens ”Marie Grubbe” foruden H. C. Andersens ”Hønse-Grethes familie” og Ludvig Holbergs lille artikel om mødet med Marie i 1711, ”Epistel 89”.
Marie var barn af en gammel respekteret adelsslægt og blev som ganske ung gift ind i kongehuset. Syv år senere blev hun sendt hjem fra Norge med ”tak for lån, og flyttede nu ind i barndomshjemmet Tjele ved Viborg, hvor hun var til stort besvær for sin far, herremanden Erik Grubbe, som hun hersede og regerede med, indtil han fik hende gift igen.
Maries skæbne blev for alvor forseglet, da hun forelskede sig i sin kusk og karl. Forholdet førte til endnu en skilsmisse. Marie levede den sidste del af sit liv på Falster, hvor hun og Søren bestyrede det stedlige færgeleje og en lille kro. Her døde hun fattig, gammel og glemt.
En bevægende historie om ungdommens håb og forelskelse, den voksne kvindes selvstændige vovemod og en gammel, slidt kones sorg og død. |
