Ved herregården Rugård ved Ebeltoft findes der en branddam. I dag svømmer ænder omkring i de idylliske omgivelser, men i slutningen af 1680’erne satte uhyggelige begivenheder dagsordenen på stedet.
Jørgen Arenfeldt fra Basnæs ved Skelskør købte i 1680 Rugård af sin fætter og bosatte sig der med hustru og børn. Foruden et omfattende land- og skovbrug drev han også heksejagt på egnens sagesløse mænd og kvinder, der begav sig af med kunster og gerninger, der lå udenfor almindelige menneskers formåen.
I Jylland blussede heksebålene i begyndelsen af 1680’erne op efter 30 år, hvor afbrændinger af mennesker så at sige ikke var effektueret idet, landsdommer Willum Lange anså al snak om hekseri og trolddom for noget overtroisk sludder. Da Lange blev pensioneret, kom der imidlertid nye kræfter til landsretten i Viborg – og dermed nye holdninger til hekseriet. Det benyttede herren på Rugård sig af. Han så det nemlig som sin pligt at rense egnen for onde kræfter, og hans nidkære hekseforfølgelser blev medvirkende til, at han som en aldrende, desillusioneret mand måtte afhænde sit hovedsæde, Rugård.
Vi skal høre historien om Arenfeldts sidste heksekvinde, den synske Anne Sørensdatter, der indirekte blev årsagen til, at højesteret greb ind i Arenfeldts affærer og efterfølgende skærpede kravene til domsafsigelserne i forbindelse med hekseri og trolddom. |
