Da Frederik IV arvede tvillingeriget efter sin far i 1699, var han aldeles uforberedt på det slidsomme og omfattende arbejde, der ventede ham som rigets enevældige regent.
Han arbejdede ihærdigt på at sætte sig ind i sit lands regeringsanliggender og takket være en næsten umenneskelig indsats og kærlighed til sit fædreland, lykkedes det ham at blive Danmark en god og fremsynet konge.
Hans glæde ved det kvindelige selskab er velkendt. Han havde flere kvinder ved sin side, begik bigami og blev far til mange børn, hvoraf kun to blev voksne. Han forelskede sig inderligt i sin storkanslers datter, Anna Sophie Reventlow, der efter dronning Louises død blev Danmarks eneste ikke-fyrstelige kronede dronning.
Danmark var i krig, Carl XII af Sverige ville have Danmark og vendte sin enorme hær mod os. Danmarks største pestepidemi brød ud i 1711 og knap 20 år efter brændte København. Børnene døde og kronprinsen vendte sin far ryggen. Til trods for sygdom, krig og ulykker styrede kongen dygtigt og fremsynet sit rige, men overkom knap sine ulykkelige familieforhold.
Ved sin død i 1730 efterlod Frederik IV sig et omfattende byggeri, der den dag i dag bringer glans over Danmark til trods for, at mange af hans bygningsværker for længst er forsvundet.
Et foredrag om en begavet og flittig konge med kvindetække og karisma og en konge, der trods de mange odds, han havde imod sig, vandt sit riges respekt og den dejligste jomfrus hjerte og tillid.
