I 1712 deltog storkansler greve Conrad Reventlows unge datter, Anna Sophie, i et maskebal på Koldinghus, hvor Frederik IV opholdt sig, medens pesten rasede i København. Dette møde blev skæbnesvangert for dem begge; den belevne, kvindeglade og erfarne konge og den unge komtesse fra Clausholm ved Randers.
Frederik IV var gift med dronning Louise, og da han giftede sig til venstre hånd med Anna Sophie, havde han allerede været gift til venstre hånd én gang tidligere. Det var enevældens tid, og en enevoldskonge var, til trods for bigamiet, urørlig. Ægteskabet mellem Frederik IV og Anna Sophie blev præget af tyngende samvittighed over deres utugtige liv og ikke mindst de mange små børn, der døde fra dem, foruden dronning Louises sorg over ægtemandens svigt.
Med Anna Sophie skal vi tilbage til en tid, hvor pietismen vandt indpas i Danmark og, hvor de mange ulykker, der ramte kongefamilien og Danmark, blev set som en straf fra Gud over menneskenes synder, - først og fremmest kongens.
I foredraget får vi et levende indblik i en dramatisk og bevægende skildring af stor kærlighed og stor sorg indhyllet i vanskeligheder for både kærligheder og sorg. |
