Valdemar Dåe og hans døtre

”Vinden fortæller om Valdemar Dåe og han døtre”

"Derfor dampede det fra kaminen, derfor knitrede og flammede det; ja, jeg var med! Fortalte vinden, lad fare! Lad fare!  Sang jeg gennem skorstenen. Det blive røg, smøg, emmer og aske! Du brænder dig selv op! Huuu – far hen! Men Valdemar Dåe lod det ikke fare. De prægtige heste på stalden, - hvor blev de af? Det gamle sølv og guldtøj i skab og i bur, køerne på marken, gods og gård? Ja, de kunne smelte! Smelte i gulddigelen, og der kommer dog ikke guld."

Citatet er fra H. C. Andersens smukke og tankevækkende historie om herremanden Valdemar Dåe til Borreby Gård ved Skælskør. Borreby stod som en rig, veldrevet renæssancegård med både stor herligheds- og forsvarsværdi. Men Valdemar var drevet af større lyst til guldmageri end til landbrug og i begyndelsen af 1681 måtte han og hans tre døtre forlade herregården, der havde lidt en kummerlig skæbne.

”Den fortvivlede guldmager var fallit, endeligt og uigenkaldeligt. Pantet, det skønne Borreby, så Herrens ud – borggården og ladegårdshusene” -  ”af så brøsfældighed, så at ingen sig af dem kan betjene uden tilforn derpå større bekostning at anvende.”

I dag står Borreby igen stolt og smukt ved Sjællands kyst, men historien lever den dag i dag videre gennem menneskets begærlighed og hensynsløshed, der gennem H. C. Andersens historie rammer os som en bumerang.

Tekst: H. C. Andersen

Genfortælling: Lisbeth Weitemeyer

Ca. 40 min