Marie Grubbe

"fra storhed til fald"

Da den lille adelsfrøken blev født i 1643 anede ingen, at hun skulle blive én af danmarkshistoriens kendte kvindeskikkelser. Med sit rebelske sind og usædvanlige mod har hun bidraget til nogle af dansk litteraturs perler: St. St. Blichers ”En Landsbydegns dagbog”, J.P. Jacobsens ”Marie Grubbe”, H. C. Andersen ”Hønsegrethes familie” og Ludvig Holbergs korte levnedsbeskrivelse ”Epistel 89”, der blev til, efter han i 1711 besøgte hende i Borrehuset på Falster, hvor hun sad alene da Søren var blevet kastet i fangehullet på Nykøbing Slot.

Marie var fra fødslen barn af gammel respekteret adelslægt, blev som ganske ung gift ind i kongehuset og syv år senere sendt hjem fra Norge med ”tak for lån”. Hun kom nu til at leve sammen med sin far på herregården Tjele, syd for Viborg, hvor hun hundsede og regerede med faderen i en sådan grad, at han satte sig for at finde endnu en ægtemand til hende så snart skilsmissen fra kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve var gået i orden. Den nye ægtemand blev en herremand på egnen og Marie levede gennem mange år et barnløst ægteskab med ham, - men kærlighedens veje er uransagelige og Marie gik sin endegyldige skæbne i møde, da hun forelskede sig i gårdens ladefoged, Søren Møller Sørensen. Hun døde gammel, glemt og ensom i den dybeste fattigdom.

En bevægende historie om ungdommens håb og forelskelse, den voksne kvindes selvstændige vovemod og trods og en gammel, slidt kones sorg og død.

ca. 45. min + efterfølgende foredrag